Det er vores ambition at vi med tiden kun vil tilbyde sokker, der er produceret i enten økologisk bomuld eller bambus. Når vi får nye sokker hjem, vil de for eftertiden være fremstillet i enten i økologisk bambus eller bomuld. Vi vil således allerede i oktober kunne tilbyde et større sortiment af økologiske sokker i bambus og bomuld. Der vil stadig være enkelte modeller, der er fremstillet i bomuld og andre tekstiler – men det er ambitionen at også disse med tiden skal udfases og erstattes af sokker lavet i bæredygtige materialer.

I er vilde med vores sjove sokker

Det kom lidt bag på os, hvor populære vores sjove sokker er. Der er derfor allerede flere modeller, hvor vi desværre må melde udsolgt. Den gode nyhed er, at vi har sørget for at det ikke sker igen. Vi får efter planen nye sokker på lager i oktober, hvor der som nævnt også vil være nye sjove sokker, som vi håber at I vil tage rigtig godt imod.

Ankelsokker i bambus og økologisk bomuld

Der er ingen tvivl om at bambus bliver stadig mere populært og det forstår vi godt. Det er derfor også med stor glæde at vi til oktober kan tilbyde ankelsokker i bambus, i alle størrelser. Derudover udfases vores nuværende modeller til fordel for ankelsokker i økologisk bomuld. Dette gælder også vores sorte sokker. Vi glæder os!

Flere størrelser – vi ved det godt!

Vi ved det og vi er også trætte af det! Vi mangler en større variation af størrelser – og nu bliver der gjort noget ved det. Fra og med oktober, vil det være muligt at købe alle vores sokker i størrelser til både mænd og kvinder. Hvor det nu kun er muligt at købe ankelsokker og sjove sokker i begge størrelser, vil det altså fra og med oktober gælde alle sokker. Vi glæder os til at kunne sælge sokker til hele familien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *