Vi sælger nye sokker og det er derfor på sin plads at vi også giver nogle tips til, hvad du kan genbruge dine gamle sokker til, når nu du har købt nogle nye hos os. I denne artikel giver vi dig ideer og inspiration til, hvordan du kan genbruge dine gamle sokker. Vi er imod køb-og-smid-ud-kulturen og ønsker af samme årsag, at du giver dine brugte sokker nyt liv – og det kan du sagtens. Selv om dine nu brugte sokker er slidte og måske endda hullede, kan de sagtens gøre dig god gavn på andre måder.

Det gælder ikke kun gamle og brugte sokker. De fleste af os har prøvet at sokker mister deres partner og derfor ikke kan bruges længere. Dette gælder især sokker, man kun har et enkelt par af. Det kunne eks. være vores sjove sokker. Har du derimod mange ensfarvede sokker, bliver det ikke nødvendigvis et problem at parre dine sokker. Dette kunne eks. være vores sorte sokker, der er både billige og i høj kvalitet.

Herunder følger 10 tips til, hvordan du giver dine brugte sokker nyt liv og derved undgår at smide dem ud og bidrage til køb-og-smid-ud-kulturen.

Brug dine gamle sokker som støvklude

Dine brugte sokker er måske udtjente som det, de oprindeligt var tiltænkt. Men de fungerer fantastisk som støvklude. Når ellers de er vasket og rene, kan de med fordel bruges som støvklude i din husholdning. De passer perfekt til din hånd og du kan nå ind i mange steder, takket være din hånds fleksibilitet.

Polering af motorcykel, bil, knallert, mv.

Smid dine gamle sokker i en spand og brug dem til at påføre poleringsmoddel og voks når du skal i gang med at shine din motorcykel, bil eller båd op. Med hånden oppe i sokken, har du fuld kontrol over poleringsarbejdet. Det er vigtigt at sokkerne ikke er beskidte eller støvede, da det kan give et dårligt resultat. Støv og sand i sokkerne, kan medføre at den fungerer som et slibemiddel – og det ønsker du ikke.

Puds sko med dine brugte sokker

Når først du har prøvet at pudse sko med dine aflagte sokker, vil du fortryde at du nogensinde har smidt udtjente sokker ud. De fungerer genialt til formålet.

Legetøj til dyr

Dine gamle sokker kan bruges som legetøj til dyr. Fremgangsmåden er simpel: Køb noget polyester fyld hos din lokale hobbybutik og fyld tåspidsen og bind den med snor eller lign. Har du større dyr, så som hund eller hest, kan du også lave træklegetøj ud af dine brugte, men rene sokker. Dette gør du ved at binde flere sokker sammen. Husk at knuderne skal være stramme, så de ikke går op imens I leger trækleg. Træklegetøj kan være dyrt og det er derfor på alle måder en win-win for både dig og dine dyr at give sokkerne nyt liv i form af træklegetøj.

Lav strømpedukker med dine børn

Har du børn, kan du beskæftige dem med at lave strømpedukker ud af dine gamle sokker. Alt I/de skal bruge, er en af dine gamle sokker, tusch og noget garn. Her handler det udelukkende om at børnene bruger deres fantasi og laver nogle sjove strømpedukker.